Jeg fik den idé for et par uger siden, at jeg gerne ville have et gammelt jernvaffeljern. Det var slet ikke så let at skaffe, da det åbenbart er helt umoderne at bruge sådan et. Efter flere forsøg i diverse køkkenbutikker og mange søgninger på nette -måtte jeg indrage familien i mit projekt. Farmors gamle vaffeljern lå oven på et skab, hvor det nok har ligget de sidste 10 - 15 år, men nu er det fremme, ren gjort og i brug. Jeg har udskiftet hvedemelet med to sundere meltyper.
Vaffeldej
2 æg - delt i blommer og hvider
25 g mandelmel
125 g kamutmel
1 tsk vanillepulver
2 spsk kokossukker
2 dl mælk
1 tsk bagepulver
Smeltet smør eller flydende fedtstof
Vanilleis fx fra Isis
1 bakke jordbær
Cacaonibs
Sådan gør du
- Pisk hviderne stive
- Bland mælk, æggeblommer, vanille og kokossukker sammen
- Tilsæt kamutmel, bagepulver og mandelmel
- Vend æggehviderne i
- Varm vaffeljernet op
- Kom fedtstof på
- Kom lidt dej på midten
- Bag vaflerne brune på begge sider
- Serveres med is, jordbær og cacaonibs