mandag den 1. oktober 2012

The Last Supper at Munkebo Kro

Himmelsk  - Formidabelt og helt igennem en fantastisk aften på Munkebo Kro...!
Tak  til Thomas Pasfall og hele holdet på Munkebo Kro for en helt særlig aften!

Thomas Pasfall har gjort Munkebo kro til noget ganske særligt og jeg har heldigvis haft mange skønne oplevelser på dette sted. Denne gang var sidste gang vi satte os forhåbningsfulde i stolene på Munkebo Kro med Thomas Pasfall ved roret.
Det var både en sørgelig aften og helt enestående at være med at sige farvel til en stor personlighed, der har gjort så meget for stedet.

Jazz, Champagne og Snacks
Første ret var Jakob De Neergaards Caviar på dåse - Den smagte himmelsk, hvor alt gik op i en højere enhed med en skøn forening af Jordskokkecreme, jomfruhummer og caviar. Hertil fik vi 07 S de Suduiraut
Dåse De Neergaard

Jordskokkecreme, Jomfruhummer og Caviar
Dagens anden ret var en saltet og bagefter pocheret torsk med en sprød skorpe af persille og brødkrumme dertil var der spinat, fennikel, skalotteløg og indkogt muslingefond med fløde og smør. Det smagte så formidabelt og perfekt. Denne ret var ledsaget af en helt uforglemmelig hvidvin: 09 Domaine Faiveley Poligny-Montrachet
Torsk, spinat, urter, skalotteløg og herlig sauce af muslinger, smør og fløde
Paul Cunningham stod for tredje ret; en herlig foie gras terrine med brioche med løgkompot og en dejlig frisk kvædekompot til samt 99 W&J. Graham´s Quinta dos Malvedos portvin - en virkelig skøn sammensætning.
Brioche med løg, foie gras med røde peberkorn, salt og kvæde


Thomas Pasfall præsenterede den næste ret som noget han har nydt at tilberede  - nemlig svin på den virkelige gode måde. Det var sprængt, kogt og most til en helt skøn kugle af virkelig velsmagende svinekød - stegt sprødt og serveret med Karl Johan -  creme, glace og stegte og hertil blev der serveret en 09 Corton Renardes Grand Gru
Piggy Pasfalls griseri: svinebryst og brisler - så mør og herligt stegt sprødt med Karl Johan på forskellige måde
Den sidste hovedret var Bo Bechs indslag - det var et skønt stykke oksemørbrad med røg og en skum samt kartoffelmos, hvor kartoflerne var kogt i smør. Hertil fik vi 09 Charteau de Beaucastel Famille Perrin
Boeuf Grillée og Pommes Sex (Kartoffelmos med SMØR)

Pommes Sex - kartoflerne var kogt i smør!
Desserten blev kreeret af Nicolas Georg, der er tidligere kokkeelev, men nu arbejder på Søllerød kro. En virkelig velsmagende dessert med brunsviger-is, med forskellige æbler - æbleflæsk, sprøde æbler, friske æbler, æble sauce. Brunsviger-is lyder måske ikke helt så velkendt, men det var virkeligt en skøn kombination.  Denne herlige ret blev ledsaget af en skøn sherry 90 Riversaltes.
Brunsvigeris med Æblebøsseri og mandel
Derefter var der skønne Petir fours lavet af Kondo . hindbærflødeboller, macarons, en lys fyld chokolade og en mørk fyld chokolade samt en lille lys kage, samt kaffe og stærk spiritus i rigelige mængder..
Petir fours
Det hele sluttede af med gin-bar og fest til den lyse morgen...!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv endelig en kommentar: